Malene Krogh er datter af professor, dr.phil. Torben Krogh (21-04-1895 – 10-02-1970) og tidligere skuespillerinde, mag.art., lektor Karen Mølholm (27-02-1920 – 12-03-2005), der var en datter af komponisten Louis Mølholm. Hun er uddannet på Privatteatrenes elevskole i 1967 og på Statens Teaterskole i 1969. Hun har turnéret med Klaus Pagh og Harald Jørgensen og var i en del år tilknyttet Fiolteatret i mange forskellige opgaver. Desuden har hun haft forskellige mindre roller i Radioteatret og på TV. I de senere år har hun undervist i kommunikation, kropssprog og dramatik og har instrueret egnsspil i Jyllinge. Malene Krogh blev 26. september 1969 gift med fotograf Finn Erik Thrane (05-07-1939). Ægteskabet blev opløst i 1974.