Marius Nissen Holdt, filmfotograf, havde oprettet sit eget produktionsselskab Daku-Film og havde specialiseret sig i at optage tegne- og trickfilm. Han producerede og fotograferede i 1935 turistfilmen “Storbyens symfoni” og var året efter filmfotograf på spillefilmen “Sol over Danmark” og revyfilmen “Cirkusrevyen”. I løbet af sin professionelle karriere var han i 1941 trickfotograf på Vepro-tegnefilmen “Den tapre skrædder”, der var baseret på Grimms eventyr. I efteråret 1943 blev Marius Holdt hyret som trickfotograf på tegnefilmen “Fyrtøjet”. Efter dette arbejde var han i 1950 producent og fotograf på tegnefilmen “Grævlingen og harerne”.