Mia Nielsen-Jexen er uddannet som skuespiller på Clarendon College i Nottingham i 2004. Hun har modtaget sangundervisning i to år og klaverundervisning gennem ni år og synger i bandet Mimicry. Hun har medvirket i diverse teaterstykker og optrådt i reklamefilm. Men de fleste husker hende fra tv-serien “2900 Happiness” og julekalenderen på DR 1 “Jul på Kronborg”, hvor hun spillede hovedrollen som Julie Juhl og sang et af solonumrene til serien. Hun har også optrådt i 3 mobil og Arla reklamefilm. Efter kæmpesuccesen trak hun sig fra skærmen og er i dag kunstner og blogger på mimomimo.dk. Mia Nielsen-Jexen har tidligere været kæreste med Malthe Fischer, der er forsanger i “Oh No Ono”. Efter 10 års samliv blev hun den 20. marts 2021 gift på Frederiksberg Rådhus med Mads.