Mogens Rud (Hansen) var ansat i Den Kongelige Ballet. Han dansede i korpset, fx i “Vision”, “Feber” og “Månerenen” i 1957. I 1960 dansede han i “Skyggen”, og på Københavns Kommunes Parkteater var han Borger i “Den underfulde skomagerkone”. På Det Kongelige Teater dansede han i “Du skønne Donau” og Kineserdans i “Fjernt fra Danmark” i 1962 og i “Garden Party” og “La Fille Mal Gardé” i 1963. I tv var han en af “Irene Holm”s elever i 1963.