Morten Bjørn Hansen (navneforandring 2013 til Morten Bjørn Albrekt Lange) er søn af landmand Gunnar Albrekt Hansen og Agathe (Agga) Elise Marie Hansen. Han blev student fra Roskilde Katedralskole i 1982 og uddannet som bibliotekar i 1989. Morten Bjørn stod for første gang på en scene, da han var 8 år gammel på Ramsø Amatørscene. I 1982 fik han sin filmdebut i filmen “Tre engle og fem løver”. Udover medvirken som statist i en række film og tv-serier, deriblandt “Forbrydelsen I-III”, “Lykke” og “Kristian” har han deltaget i TV3’s “Robinson Ekspeditionen” i 2013, ligesom han har medvirket i flere TV quizzer og i 2014 som dommer i TV2’s “Dommer for en dag”. Morten Bjørn, der er medlem af De Berejstes Klub, har i 15 år været domsmand i Københavns Byret/Østre Landsret.