Nastja Maria Arcel er uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1987 og har været tilknyttet flere Københavnske teatre. Hun fik i 1989 hovedrollen som Ester i teaterstykket af samme navn på Det Kongelige Teater, ligesom hun, samme sted, i 1990 spillede Karin i “Petra von Kants bitre tårer”. Hun huskes sikkert også for sin rolle som Ingeborg i TV-serien “Bryggeren”, som moderen i filmen “Nonnebørn” fra 1997 og som Maria i filmen “Klatretøsen” fra 2001. Nastja Arcel, der er storesøster til instruktøren Nikolaj Arcel, er gift med leder af Kulturværftet i Helsingør Mikael Fock.