Olaf Ussing

Olaf Conrad Ussing var søn af fabrikant Regnar Albert Ussing og hustru Bertha Kirstine, født Nielsen. Han læste hos Hugo Bruun og udgik fra Det ny Teaters elevskole. Allerede som ung blev han ofte sat til at spille karakterer som vrede gamle mænd. Han spillede hos Svend Methling på Komediehuset 1928-30 og debuterede i 1929 som Søren Torp i “Genboerne” og 17. marts 1930 på Komediehuset som Aubert i “Ansgar”. Efter turné hos Arne Jensen og Gerda Christophersen i 1931 fik han engagement 1932-34 ved Aarhus Teater og derefter ved Odense Teater 1935-36 og 1938-39. Olaf Ussing var volontør ved Theatre Odeon i Paris 1937-38. Men fra 1936 spillede han på vekslende teatre i København, bl.a. Riddersalen, Frederiksberg Teater, Dansk Skolescene, Betty Nansen Teatret, Nygade-Teatret og Folketeatret. Han fik et mindre gennembrud i kriminaldramaet “Der kommer en dag” i 1942 og var i 1948 engageret ved Open Air Comedie (Summerstock) i USA. Sin store tid som skuespiller fik Olaf Ussing hos Peer Gregaard først på Det Ny Teater fra 1950-66 og derefter på Det Kongelige Teater med særligt talent for det groteske rollefag. På Det ny Teater slog han sit navn fast som lystskuespiller og som karakterskuespiller i rollen som dommer Danforth i “Heksejagt”. Desuden var han med i forestillinger som “Retten på vrangen” og “Udsigt fra broen”. På Det kgl. Teater havde han roller i bl.a. “Fangerne i Altona”, “Den poetiske raptus”, “De hårde drenge”, “Den herskende klasse” og “Lørdag, søndag, mandag”. På Aalborg Teater spillede han i “Storhertugindens afsked” sammen med Bodil Udsen og på Amager Scenen i “Generalinden”. I TV nåede han et højdepunkt som abemennesket i “Beretning for et akademi”. I radioen huskes han for sin medvirken i “Kardinalernes middag”, hvor han var fast gæst sammen med Ole Vinding, Svend Kragh-Jacobsen og Hans Bendix og fortalte muntre københavnerminder. På film medvirkede han i “Vredens dag”, “Peter von Scholten”, “Rend mig i traditionerne” og “Epidemic”. Olaf Ussing medvirkede også i den tysk/danske film “Für 2 groschen zärtlichkeit” fra 1958 og den dansk/amerikanske film “Skarpe skud i Nyhavn” fra 1957. Også på TV blev han flittigt anvendt, f.eks. som det både desperate og selvhævdende abemenneske i Kafka-monologen “Beretning for et akademi”. Olaf Ussing udgav erindringsbogen: Jeg vidste uden at vide. Han var privat en stor gourmet og skrev kogebogen “Lad os gå i køkkenet og slappe af”. Olaf Ussing døde få dage efter premieren på “Tartuffe” på Betty Nansen Teatret, hvor han derfor kun ganske få dage nåede at spille den store monolog som den nederdrægtige Hr. Loyal. Han blev i 1977 hædret med Teaterpokalen. Olaf Ussing blev den 13. marts 1948 gift pro forma med den ungarskfødte skuespillerinde Olly Giza Kemény (27-03-1904). Ægteskabet kom til at vare i 11 år før det blev ophævet ved en domstol i Basel. Olaf Ussing var samlevende med direktør Oscar O’Neill Oxholm (28-09-1926 – 09-08-1983), der sprang i døden fra deres fælles lejlighed øverst i et mondænt pakhus. Olaf Ussing døde få dage efter premieren på “Tartuffe” på Betty Nansen Teatret.