Ole Aarsdal havde som 16-årig i filmen “Jensen længe leve” en mindre ukrediteret rolle som Jensen – det lig, som de slæber rundt på filmen igennem. Optagelserne med ham fandt sted i Frihavnen i København. Han var nevø af produktionsleder Leif Feilberg og hans mor var ansat som bogholder på ASA. Ole Aarsdal havde derudover ingen forbindelse med filmbranchen.