Ole Lytken Petersen, der var søn af repræsentant Valdemar Lytken Petersen og hustru Ragnhild Marie Margrethe Oppermann, blev elev hos Illustrafilm og Gutenberghus Reklamefilm. Han gennemgik Dansk Fotografisk Fagskole. Han var tilknyttet Saga Studio 1949, assistent et halvt år og derefter cheffotograf på “Unge piger forsvinder i København”. Udover sine selvstændige fotografopgaver ydede han teknisk assistance på en hel del spillefilm. Som filmfotograf nåede han at fotografere mere end 40 spillefilm. Ole Lytken blev tilknyttet Danmarks Radio som TV-fotograf i 1971 og løste opgaver for TV-avisen over hele kloden. Han døde på et hospital i Sydney efter at han var blevet syg under en reportage i Australien, hvor han fulgte regentparrets statsbesøg i begyndelsen af februar måned 1987. Ole Lytken blev den 28. oktober 1949 gift på Københavns Rådhus med husassistent Grete Fritzie Mortensen (f. 16-01-1930)