Palle Helge Schnedler-Sørensen, der var søn af filminstruktøren Eduard Schnedler-Sørensen og hustru Selma Arvida Ulrich (død 22-12-1963), blev uddannet som portrætfotograf og var gennem 1960erne og 1970erne produktionsleder på en lang række filmproduktioner. Han blev første gang gift den 14. november 1934 i Søllerød Kirke med Regina Leonora Nasha Ørkild (f. 02-08-1915). Han blev i ægteskabet far til to børn og fik i et senere ægteskab sønnen Steen Schnedler-Sørensen.