Patricia Schumann, der er datter af Benny Schumann og Marianne Schumann, er uddannet ved Statens Teaterskole 2005. Hun var kun 11 år, da hun fik sin første hovedrolle som Anni i musicalen af samme navn på Nørrebros Teater. Siden hun blev færdig fra Statens Teaterskole har hun bl.a. medvirket i Ægteskab på italiensk i 2006 på Det Danske Teater og i filmene De fortabte sjæles ø og Erik Nietzsche – de unge år. Patricia Schumann har også været med i en musik video for hip hop-gruppen Hvid Sjokolade. Patricia Schumann har tidligere været gift med skuespillerkollegaen Thomas Bo Larsen. Hun danner par med skuespilleren Rasmus Krogsgaard.