Peter Aalbæk Jensen, der er søn af forfatteren Erik Aalbæk Jensen (19-08-1923 – 30-09-1997) og hustru Eva Elisabeth Marie Honore, blev uddannet som producer på Den Danske Filmskole i 1987. Efter sin afgang producerede Peter Aalbæk Jensen 1989-92 film for forskellige filmselskaber, bl.a. Lars von Triers Europa (1991). Han startede i 1992 filmselskabet Zentropa sammen med Lars von Trier og selskabet har siden med Peter Aalbæk Jensen som producer stået bag nogle af de største biografsucceser såvel nationalt som internationalt. I 2001 modtog Peter Aalbæk Jensen en æres-Bodil sammen med producerne Vibeke Windeløv og Ib Tardini for sit arbejde for dansk film. Samme år udkom Kirsten Jacobsens biografi “Uden cigar – faderen, sønnen og filmkøbmanden Peter Aalbæk Jensen”. Han blev den 17. september 1983 gift med arkitekt Lise Palm (30-09-1955)