Poul Thomsen er som tv-vært og programtilrettelægger især kendt for sine programmer om dyr. Han lavede i årene 1976-79 en serie børneprogrammer om dyr “Dig og dyrene” og blev især landskendt, da han var tv-vært i spørgeprogrammet “Dus med Dyene” fra 1980 til 1985. Kendingsmelodien i programmet var 2. sats af Vivaldis guitarkoncert i D-dur og med i studiet havde Poul Thomsen sin hund “Balder” af racen gammel dansk hønsehund. Senere var han vært i spørgeprogrammet “En naturlig forklaring” fra 1989 til 1999 og i samme periode vært i hundequizzen “Hund og hund imellem”. Udover dyreprogrammer har Poul Thomsen desuden lavet et antal portrætprogrammer samt 1990-91 serien “Mit Danmark”. Poul Thomsen modtog Modersmål-Prisen i 1980.