Saga Studio ble oprettet i 1942 af John Olsen (12-08-1888 – 09-12-1959). Saga Studio drev også biografen Saga i København og udlejningsselskabet Teatrenes Films Kontor. Blandt selskabets instruktører var Annelise Reenberg og Sven Methling. I konkurrence med ASA satsede Saga især på folkekomedier og lystspil – fra 1954 ofte med Dirch Passer på rollelisten f.eks. i “Baronessen fra Benzintanken” og “Støv på hjernen”. Dirch Passer var endda medejer af firmaet i en periode. Indtil 1965 havde Saga studier til huse på Annettevej 19 i Ordrup, hvorefter studiet flyttede sammen med Palladium i deres studier i Hellerup. Studiet på Annettevej blev revet ned og grunden bebygget med rækkehuse – det, der i dag hedder Saga-parken. Spillefilmproduktionen ophørte i 1977, men selskabet er videreført under navnet Saga Video og Kortfilm.