Signe Birkbøll, kunstnerisk leder, skuespiller og dramatiker, er datter af arkitekt Knud Asger Jensen (f. 15-02-1921) og keramiker og tilskærer Eli Birkbøll (18-06-1928 – 2008). Signe Birkbøll debuterede som skuespiller hos Jytte Abildstrøm på teatret Riddersalen på Frederiksberg i 1977, hvor hun siden medvirkede i de fleste af teatrets forestillinger for børn og voksne. Fra 2009-16 var hun kunstnerisk leder for Jytte Abildstrøms Teater og Riddersalen.