Søren Vinterberg, mag.art., journalist og kulturanmelder, blev student fra Metropolitanskolen i 1963 og blev efterfølgende journalistelev ved Skagens Avis. Her var han dog kun til 1964, men uddannede sig i stedet i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Søren Vinterberg har været ansat som taleskriver i Kulturministeriet og som journalist ved Børsen, Nyhedsmagasinet NB og Information. I 1990 kom han til Politiken som litteraturredaktør og redaktør af sektionen Kulturliv. Senere har han været anmelder samme sted. Han har bl.a. skrevet bogen “Levende streger” om bladtegninger i Politiken gennem 125 år, hvilken bog udkom i 2009. Søren Vinterberg er far til filminstruktøren Thomas Vinterberg.