Sofus Johan Christian Franck, der var søn af bagermester W. Franck (død 1889) og hustru Margrethe Kaarsen (død 1917), stammede fra Fredensborg. Han tog studentereksamen i 1905 og begyndte sin pædagogiske virksomhed som landsbylærer på sin hjemegn. I 1895 kom han til Frederiksberg Skolevæsen og her gjorde han allerede som ung en strålende karriere. Han blev efterhånden – ved siden af sin lærergerning – tilsynsførende ved fortsættelseskursus og sekretær hos skoledirektøren fra 1906 til 1914. Fra 1914 blev han knyttet til Realseminariet som lærer og samtidig udnævntes han til kontorchef under skolevæsenet. I 1919 fulgte hans udnævnelse til viceskoledirektør ved Frederiksbergs skolevæsen – og endelig i 1933 blev han skoledirektør – en post han bestred i syv år. Sofus Franck var som pædagog en absolut ener – en selvstændig og særpræget natur, der fulgte sine egne ideer. På mange måder var han en foregangsmand og de nyeste skoletanker havde altid i ham en begejstret forkæmper. Hans speciale var naturhistorien og såvel ved sin undervisning som i talrige populære skrifter øvede han en betydleig indsats. Han blev gift den 19. maj 1899 med Magna Jensine Antonia Schou (11-12-1873 – 1964) og de var forældre til børnebibliotekar Gudrun Franck (12-09-1906 – 09-04-1956). Sofus Franck døde under et ophold i sin sommerbolig Lille Egebjerg Lyng på Holbæk-egnen.
Sofus Franck
