Lauritz Valdemar Lauritzen var søn af købmand Martin Lauritzen. Han arbejdede i 1930erne som tonemester og senere som instruktør for Palladium. I 1940erne instruerede han nogle kortfilm og han døde i 1955 på Frederiksberg – efter at have været ude af filmbranchen nogle år. Valdemar Lauritzen blev den 13. december 1942 gift i Skovshoved Kirke med Ulla Johanne Lauritzen, født Poulsen (06-04-1895 – 07-02-1951). Han var nevø til filminstruktøren Lau Lauritzen sen.