William Nicolai Verner Nielsen var søn af politibetjent, senere overpolitibetjent Niels Christian Nielsen og Sophie Emilie Caroline Rasmussen. Han blev ansat ved postvæsenet med tjeneste i København i 1876, senere i Slagelse, Århus og ved Sjællandske Jernbaners Postkontor. I 1882 blev han postekspedient med tjeneste i Bogense, Fredericia og Frederikssund og fra 1886 ved ruten København-Gedser. Han var postkontrollør 1915-30 ansat ved Jernbanepostkontoret – først med ruten København-Kalundborg og senere København-Warnemünde. Verner Nielsen skrev en række skuespil, farcer, revyer og syngespil. Hans allerførste sceniske arbejde var en parodi “Edeward og Kunigunde” opført i Studenterforeningen. Senere skrev han en række stykker for Nørrebros og Sønderbros teatre, hvor han især gjorde lykke med sine sangfarcer. Men som sit forfatterlivs største triumf var “Gamle Melodier” – Weyses kærlighedshistorie i dramatisk behandling, som først gik på Dagmarteatret og sidenhen blev spillet på Det ny Teater. Desuden var han manuskriptforfatter til Nordisk Films stumfilm “Den ny huslærer” i 1914. Som grundlag for filmen “Min kone er husar” anvendtes Verner Nielsen’s “Den første Nat”.
Verner Nielsen
