Et juleeventyr. Petra har fået fat i en computer-ekspert, som skal prøve at gendanne de slettede optagelser fra overvågningsbåndene – men vil det lykkes ham at afsløre, hvem der har åbnet montren? Imens tager Cecilie og Hubert afsted til Kalundborg Kirke for at finde nøglen til fangekælderen “der hvor tiden rinder ud”. Men det er ikke så ligetil – og selv om de opsøger Kollinus for at få hjælp, tyder alt på, at de står foran endnu en stor opgave.