Sæson 1 Beskrivelse Kilde https://danskefilm.dk/tvserie.php?id=77 : Man følger opklaringen af mordet på den 19 årige Nanna Birk Larsen (Julie Østergaard) i tre perspektiver, efterforskningen, det politiske og de pårørende. I gennem 20 afsnit oplever og følger man de mennesker, hvis tilværelse ændres i forbindelse med drabet. Vicekriminalkommissær Sarah Lund (Sofie Gråbøl) har sidste arbejdsdag, da der indløber en melding om fundet af et lig. Sammen med vicekriminalkommissær Jan Meyer (Søren Malling), gør de alt hvad de kan for at opklare mordet. Udover efterforskningen følger man politikeren Troels Hartmann (Lars Mikkelsen), der er kandidat til posten som Overborgmester i Københavns kommune. Liget af den dræbte bliver fundet i en bil som tilhører Hartmanns parti. Skandalerne ruller, samtidig med valgdagen nærmer sig. Hjemme hos de pårørende, forældrene Thies og Pernille Birk Larsen (Bjarne Henriksen og Ann Eleonora Jørgensen) oplever man hvordan de prøver at klare sorgen over deres datter, og samtidig holde sammen på familien.
Sæson 2 Beskrivelse Kilde https://danskefilm.dk/tvserie.php?id=92 : En kvinde bliver fundet drabt i Mindelunden. Efter 10 dags efterforskning kontakter drabschef Brix (Morten Suurballe) Sarah Lund (Sofie Gråbøl), for at se om hun har en anden vinkel til sagen. Samtidig indsættes der en ny justitsminister Thomas Buch (Nicolas Bro) som sammen med sine to betroede medarbejdere sekretæren Karina Munk Jørgensen (Charlotte Guldberg) og departmentschef Carsten Plough (Preben Kristensen) skal afslutte forhandlingerne om den nye terrorpakke. Den tidligere sergent Jens Peter Raben (Ken Vedsegaard) håber på at han kan blive udskrevet fra den behandlingsdom han fik to års tidligere, og fortsætte tilværelsen sammen med sin kone Louise Raben (Stine Prætorius) og deres søn Jonas (Tobias Krohn). Snart sker der flere drab, alle med en forbindelse til millitæret. Kan det ha’ noget at gøre med en hændelse i Afghanistan, hvor der menes at være sket drab på civile?
Sæson 3 Beskrivelse Kilde https://danskefilm.dk/tvserie.php?id=115 : Denne gang er det den økonomiske krise og følgerne af den, både menneskeligt og moralsk, som forfatter Søren Sveistrup tager under behandling. Et tilsyneladende tilfældigt drab på en sømand fører Sarah Lund igennem finansverdenen, Statsministeriet og forskellige sociale lag, der alle er blevet berørt af krisen, og som viser sig at afdække nogle af samfundets virkelige skyggesider. Kilde: DRPresse