Anders, der er læge, har forelsket sig i den fraskilte mor Birgitte. Anders’ kone Kirsten tager det meget afslappet, men selv har han svært ved at klare dobbeltbogholderiet efter hjemkomsten. Kirsten har også gennemlevet nogle oplevelser der ændrer hendes livssyn. Hun vil flytte i kollektiv med børnene. Ikke for at flygte fra Anders og hans problemer men for at leve en anden slags liv. Anders er velkommen til at flytte med hvis han da har lyst.