Ida har problemer med at få et arbejde, efter fyringen fra Bella, som hun kan passe samtidig med sin skole – men Erik, som ikke kan få Ida ud af hovedet, giver hende en hjælpende hånd på sin egen, ikke særlig heldige, måde. Også Kaj Holger har problemer – Søs lever et langt mere udsvævende og frit liv, end han synes om, mens Erik fortsat generer ham med sine ideer om at producere fjernsyn. Hjemme hos Børge gør Palle, hvad han kan, for at hjælpe sin far over tabet af moderen – og så bliver Palle opsøgt af Søs, som har brug for hans hjælp.