Der er gået knapt et par år, siden bruddet mellem Ida og Erik – og mens Ida har overtaget Karens lejlighed og fået et godt arbejde, bor og arbejder Erik i USA. Men pludselig en sen aften står Erik udenfor Idas dør. Palle har susende travlt med sit nye arbejde og bliver igen opsøgt af J.O. Krag, som har brug for hans hjælp – mens Søs bliver tilbudt en betydningsfuld post. Landet er præget af politisk krise og strejkerne breder sig, bl.a. på Bella, hvor Kaj Holger har rigeligt at se til, udover sine private konflikter.