Tre år er gået, og familien fester i anledning af Henriks 20-års fødselsdag. Samtidigt glæder Kaj Holger sig til, at Henrik, efter aftjent værnepligt, vender tilbage til Bella, som er hårdt trængt af den internationale konkurrence. Karin savner Bo, som har valgt at slå sig ned udenfor Danmark. Søs og Palle har forskellig holdning til Margrethes fremtidsdrømme, men har ellers ikke megen kontakt og er begge på vej ind i nye forhold. Og så står Palle pludselig igen overfor en noget forandret J.O. Krag. Mens Ida nærmer sig sin afsluttende eksamen på universitetet, begynder Søren at føle sig overset. Tiden er præget af debatten om den kommende afstemning om EF – og i de enkelte familier sætter diskussionerne sig undertiden voldsomme spor, bl.a. hos Karen og Børge.