Elisabeth beslutter sig for at flytte i egen lejlighed og blive spillelærerinde. Mads udvider atter forretningen, og Ingeborg er gravid. Arnesen har igen brug for penge, men da Korsbæk Bank nægter ham et lån, krakker Damernes Magasin. I familien Varnæs kommer usagte sandheder frem. Jørgens politiske karriere vakler, og bag kulisserne lever tjenestefolkene deres eget liv.