Milles verden er gået i stykker efter Maries død – selv om de voksne, både derhjemme og på skolen, gør, hvad de kan for at støtte hende. Men det bliver Svendsen, som hjælper hende på vej igen. Og så rykker hendes mormor, Conny, også indenfor i kaffebaren. I skolen må Mille samtidigt finde ud af at tackle både Tobias, som hun skal lave opgave sammen med, og Denise, som ihærdigt forsøger at overtage Maries plads.