Mille og Tobias har aftalt at pjække fra skole for i stedet at besøge Tobias’ mor. Men da de når frem, er der problemer – og Denise afslører dem i skolen. Imens er alle bekymringerne ved at blive for meget for Leila – hun ved ikke, hvor Mille er, og hun må se i øjnene, at kaffebaren går konkurs. Men spørgsmålet er, hvad Conny siger til Svendsens tilbud, som kan gøre mange glade og samtidig redde kaffebaren.