Ella er sagsbehandler på et bistandskontor, hvor hun hver dag skal prøve at hamle op med en virkelighed, der ikke retter sig efter gældende love og regler. Hendes kolleger er ikke alle lige kloge – og som om der ikke var problemer nok, har hun sin forhenværende mand som chef. Det er mildest talt opslidende, og det kan jo ikke blive ved at gå – eller kan det?