Ole Bornedal forsøger at nå tilbage til sin storhedstid med en opfølger til hans første og mest populære film, Nattevagten fra 1994.
Historien udspiller sig 30 år senere og følger den unge medicinstuderende Emma, der er datter til Martin og Kalinka fra den første film. Emma er desperat efter at finde svar på, hvad der skete i kælderen under Retsmedicinsk Institut, hvor hendes forældre næsten blev dræbt af seriemorderen Kommissær Wörmer. Derfor arrangerer hun et uautoriseret møde med Wörmer – et møde, der sætter gang i et blodigt hævntogt. Spørgsmålet er nu, hvem kan Emma stole på, og hvordan stopper hun det vanvid, der har hjemsøgt hende hele livet?
Ole Bornedal har endnu engang hyret sin datter Fanny til at spille hovedrollen i en film, men heldigvis er de oprindelige stjerner Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia og Ulf Pilgaard også tilbage.