I en nær fremtid er klimaproblemerne løst. Alt er lyst og grønt og dejligt – og alle børn har tilmed deres egne menneskelignende robotter, der følger dem rundt som personlige assistenter. 11-årige Alberte har til gengæld en virkelig forældet én af slagsen, Robbi, som mest af alt ligner en forvokset bamse. Og hun føler sig udenfor af samme grund. Men hendes popularitet vender, da hun i fødselsdagsgave får den nyeste humanoidmodel på markedet. Ind træder Konrad, den mest livagtige robot, der nogensinde er set. Han ligner faktisk 1:1 et menneskebarn. Efterhånden begynder Alberte at føle en ægte forbindelse til Konrad – men kan man overhovedet være venner med en robot?
Robotbror er et veloplagt, rørende og muntert kig ind i fremtiden – for hele familien. Med et fokus på menneskelighed vs. kunstig intelligens set fra børnenes synsvinkel er vi ikke til stede i et klassisk dystopisk science fiction-univers, men en nær fremtid, hvor livet er håbefuldt og lyst.
Tekst fra pressemateriale