Nikolaj Coster-Waldau spiller forsikringsagenten Max, der skal vurdere en sag om udbetaling af en livsforsikring, da han støder på firmaet Aurora, der tilbyder dødeligt syge muligheden for at dø efter eget ønske. Metoden er enkel: Du tjekker ind på det hemmelige luksusresort Aurora Hotel, og her står en hær af læger og medarbejdere klar til at give dig en smuk afslutning på livet. Max er selv syg, og selvom han elsker sin kone (Tuva Novotny) meget højt, kan han ikke slippe ideen om Aurora. Uden at nogen ved besked, laver han en aftale med Aurora og tager af sted til det fjerntliggende hotel. Her opdager han en foruroligende sandhed, der får ham til at sætte spørgsmålstegn ved selve livet, døden og hans egen forståelse af virkeligheden.
Tekst fra pressemateriale