Hvad der helt nøjagtigt skete med 19-årige Talib Ben Hassi, mens han var i politiets varetægt, henstår i det uvisse. To betjente, Jens og Mike, er på rutinepatrulje i ghettoen Svalegården, da meddelelsen om Talibs død kommer, og et utæmmeligt raseri hos de unge fører til oprør og et krav om hævn. Pludselig er de to betjente blevet jaget vildt og må slås for deres liv for at komme ud.
Titlen Shorta er arabisk slang for panser eller politi, og filmen går i fodsporene på danske actionfilm som Underverden, men har også i høj grad ladet sig inspireret af flere hårdtslående amerikanske action-forbilleder.
Tekst fra pressemateriale