Ulykken ingen ville tale om.
I 1981 forliser den synkefri redningsbåd RF2 under en redningsaktion ved Hirtshals Havn, og ni mænd mister livet. Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken hos styrmanden på båden, sætter hans søn Henrik sig for at efterforske ulykken og rense sin fars navn. I sin jagt på sandheden skal Henrik kæmpe mod byens fiskere, som frygter, at ulykken vil koste arbejdspladser, og mod myndighederne, der for alt i verden vil undgå en offentlig skandale. Alt imens truer sorgen med at splitte Henriks familie. Synkefri er et gribende og menneskeligt drama om kampen for retfærdighed.
Tekst fra pressemateriale